Her kan du læse om særligt sensitive mennesker og tage en minitest
Omkring hver femte er særligt sensitiv også kaldet HSP. Hvis du er særligt sensitiv, har du et særligt fintmærkende nervesystem. Du er typisk meget påvirkelig af andre menneskers stemninger og sart overfor støj, kaos og uforudsigelighed.
Særligt sensitive mennesker har et rigt indre liv. Få indtryk kan starte en hel film på den sensitives indre lærred. Når du som sensitiv på den ene side tager flere indtryk ind end andre, og når disse indtryk samtidig sætter flere processer i gang i dit indre, bliver du hurtigere fyldt op end de fleste andre – og får brug for at trække dig tilbage og finde et roligt sted, hvor du kan sortere indtrykkene.
Du vil typisk være god til at få idéer og se nye muligheder og du vil have talent for at forudse, hvad der kan gå galt.
Hvis du er særligt sensitiv, svarer du nok nej til de fleste af nedenstående udsagn:
Jeg elsker gyserfilm
Jeg kan lide at fyre kanonslag af
Jeg kan klare mig med meget lidt søvn
Jeg er som regel blandt de sidste, der forlader en fest
Jeg er for det meste glad og fyldt med energi næsten uanset, hvad der lige sker omkring mig
Jeg er hurtig i replikken og klarer mig godt i diskussioner og skænderier
Samtidig svarer du nok ja til de fleste af følgende udsagn:
Hvad der ser ud til at være en smal sag for de fleste andre, bliver nogle gange for meget for mig
Jeg har et større behov for at trække mig tilbage og være alene end de fleste andre
Jeg har en god fornemmelse for, hvordan dyr og planter har det
Jeg nyder i høj grad at være i naturen
Jeg ved, at der er mere mellem himmel og jord, end man kan høre og se
Musik eller kunstværker kan nogle gange fylde mig med fryd.
Særligt sensitive mennesker er typisk intuitive, empatiske og gode til at se nye muligheder. Nedenfor kan du læse om, hvilke problemer, særligt sensitive mennesker typisk har
Særligt sensitive mennesker trives dårligt i upassende omgivelser
Særligt sensitive har brug for rolige omgivelser og mulighed for at trække sig tilbage eller afskærme sig fra social kontakt. Mange problemer kan løses alene ved at ændre på den sensitives omgivelser, ansvar eller arbejdstid. Måske har vedkommende fået at vide, at han eller hun har flere problemer, end tilfældet faktisk er, og så vil det være en stor lettelse at opdage, at for krævende og overstimulerende omgivelser nogle gange udgør hele problemet.
Særligt sensitive mennesker påtager sig ind imellem skylden for problemer,
som i virkeligheden tilhører andre
Et eksempel:
Bodil fortæller, at hun har svært ved at udtrykke vrede i forhold til sin chef, og at hun gerne vil blive bedre til at udtrykke kritik og utilfredshed. Hun synes ikke om sig selv, når hun viger tilbage i stedet for at få sagt, hvad hun mener.
Da hun møder op i min terapi praksis, spørger jeg, om hun har relationer, hvor hun faktisk får udtrykt sin utilfredshed. Da hun svarer ja, spørger jeg, hvem problemet opstår i forhold til. Det viser sig at problemet kan afgrænses til kun at gælde i forhold til personer, som reagerer meget negativt, hvis de oplever sig kritiseret. Måske hæver de stemmen eller kommer med et personligt angreb.
I det lys er det faktisk klogt at vige tilbage, når man er særligt sensitiv. Så er det bedre at bede sin tillidsmand tale med chefen eller i hvert fald at tage en med til samtalen i stedet for at presse sig selv til at sige noget, som man intuitivt fornemmer, risikerer at blive taget meget ilde op.
Så problemet var ikke, at Bodil var en kujon, sådan som hun til at begynde med selv så det. Problemet var, at chefen var ufleksibel og ude af stand til at møde sine medarbejdere med empati, når noget var svært.
Følsomme mennesker er typisk hurtige til at påtage sig skyld. Til gengæld er de langsomme til at sætte egne behov og ønsker i centrum.
Særligt sensitive glemmer nogle gange at fokusere på sig selv
Når jeg taler med mennesker, som er svage i empati, hjælper jeg dem til at øve sig ved at spørge ved enhver lejlighed: “Hvordan tror du, det er at være den anden i den situation?”.
Følsomme mennesker har typisk ikke brug for træning i empati. De har brug for træning i at huske også at give opmærksomhed til sig selv. Så dem spørger jeg igen og igen: “Hvad mærkede du i det øjeblik? Kunne du lide det, der foregik, eller kunne du ikke lide det? Hvad ville du have ønsket, at der skete?”. Det er ikke, fordi de ikke kan mærke sig selv. Men de glemmer tit at sætte fokus på deres egne behov og følelser, fordi de er så optaget af at mærke og forstå dem, de har omkring sig. De begynder ofte helt af sig selv at tale om, hvordan det må føles at være den anden, mens de i første omgang glemmer at lægge mærke til deres eget indre og dets signaler.
Psykoterapi er også undervisning. Det undervisning jeg har givet særligt sensitive mennesker er blevet til bøger. Du kan se en oversigt over mine bøger her
I menuen til venstre kan du blandt andet finde sider
med litteraturhenvisninger, radio og tv-udsendelser,
tests og gode links til særligt sensitive mennesker.
Særligt sensitive mennesker begynder at insistere på at være i verden på deres egen måde,
selv om den er anderledes
Elaine Arons bog: Særligt sensitive mennesker udkom i USA allerede i 1996 (Highly sensitive person). Men blev først oversat til dansk i 2008. Siden har mange særligt sensitive i Danmark genkendt sig selv, så det i dag er blevet helt almindeligt at tale om overstimulering og behov for at trække sig tilbage
Særligt sensitive mennesker finder sammen og nyder at genkende sig selv i hinanden. Når særligt sensitive mennesker opdager, at de bare er særligt sensitive og ikke dovne, syge, egoistiske eller bare forkerte, er det en stor åbenbaring. Særligt sensitive kvinder er hurtigere end særligt sensitive mænd til at rette ryggen og gå ud og møde andre sensitive og opdage en hel ny verden.
Når jeg holder kurser og foredrag for særligt sensitive falder snakken ofte på problemer med støj og glæden ved at opdage, at der er andre, der er lige så sarte overfor lyde, er stor. Det er nemlig ikke fedt, at være den, der kommer og beder dem, der morer sig om at skrue lidt ned. Mennesker, der er sarte overfor støj, bliver let opfattet, som om de er sure.
Derfor er det rigtig dejligt, at der nu kommer fokus på, at støjsarthed ikke er noget, man kan gøre for. Det er ikke noget, den enkelte selv har valgt. I de fleste tilfælde er det medfødt.
Da jeg havde taget initiativ til foreningen ”Vi elsker stilhed”, viste det sig, at også mange mennesker, som ikke er særligt sensitive, hurtigt sluttede sig til. Foreningen har nu over 2.000 medlemmer og har skabt debat i både radio og fjernsyn.
En bevægelse, der begyndte som en samtale sensitive imellem, har nu fået betydning – også for mennesker, som ikke er særligt sensitive. Et godt eksempel på, hvordan særligt sensitive – som kanariefuglen i mineskakten – er de første der opdager, at der er noget galt og sætter fokus på et problem, som det viser sig, at andre også mærker om end i mindre grad.
Du kan høre mig fortælle om foreningen i et interview i Formiddag på 4’eren her.
