I vores tid og kultur skal man helst have ubegrænset energi og oplevelseslyst. Hvis man har rejst verden tynd, bliver man mødt med beundring og respekt. Jo mere aktiv, man er, desto mere anses man for at have overskud og jo bedre passer man ind i tidens ideal.

Jeg talte for nylig med en indadvendt og særligt sensitiv kvinde, som skammer sig over, at hun aldrig har været i en lufthavn. Den længste rejse, hun nogensinde har vovet sig ud på, gik til Nordtyskland.

Der kan være mange måder at have – og bruge energi på. Den udadvendte er ikke den eneste. Særligt sensitive og indadvendte mennesker bruger typisk meget energi på indre refleksioner. Man kan nemlig også være på en rejse i det indre landskab.

Rejsen kan gå hen over høje bjerge og ned gennem dybe dale og ind i sjælens fjerneste afkroge. Den kan kræve lige så meget energi som en rejse i den ydre verden. Det er dog ikke oplevelserne fra sådan en rejse, som man typisk bringer frem ved frokostbordet i kantinen. Og den indadvendte kan selv helt glemme at værdsætte sig selv, for det arbejde, der her er gjort.

 Tænk sig hvis den indadvendte eller særligt sensitive kvitterede med følgende spørgsmål, efter at den udadvendte har remset alle de lande op, han eller hun har været i:

-    Har du også været ovre bag ved håbets bjerge, der hvor der ikke findes ét eneste lysglimt, hvor alt er tungt og gråt og du længes efter den evige hvile? Eller har du været inde i den indre lund, hvor alt giver mening i hvert øjeblik?

-    Nå ikke. Det var en skam, for det er steder, som man bliver vis af at have besøgt!

The post At rejse verden tynd – eller foretrække at blive hjemme! appeared first on Ilse Sand.

”Allerede forud for personalemødet forlød det, at der ventede en overraskelse fra festudvalget. Der blev gisnet og de fleste var forventningsfulde.

Jeg ved ikke, om der var andre end jeg, der så frem til overraskelsen med bekymring. Og min bekymring viste sig at være velbegrundet. Festudvalget havde arrangeret en udflugt, som skulle munde ud i en fest med overnatning på et afsides liggende kursussted. Der udbrød begejstring blandt medarbejderne.

Da jeg spurgte, hvordan mulighederne var for at komme hjem fra kursusstedet om aftenen, hvis man ikke ønskede at overnatte, blev jeg mødt med: ”Selvfølgelig skal du overnatte. Du skal ikke være så bekymret. Det bliver sjovt!”

Kort efter var der en anden, som udtrykte glæde og tak til festudvalget, som havde lykkedes med at sætte et så flot arrangement i værk.

Jeg følte mig forkert, da jeg gik hjem den dag. Jeg var fortvivlet og bange for at komme udenfor fællesskabet, hvis jeg sagde nej tak til den for mig grænseoverskridende tur.”

Kaspers oplevelse er ikke enestående. Mange indadvendte og/eller særligt sensitive kender til at komme i klemme på samme måde som han.

Hvis man bekymrer sig og har brug for at kunne vælge socialt samvær fra, kan man let blive betragtet som sur. Det er som om, der er konsensus omkring, at de ”sure” behøver man ikke vise hensyn til. De må se at få lært at lade være med at være så negative.

Jeg synes det er glædeligt, at der nu er kommet fokus på, at mennesker er meget forskellige. At der er mennesker, som er indadvendte eller særligt sensitive, som har en anden måde at være i verden på. Det er glædeligt, at disse mennesker finder sammen i grupper og støtter hinanden i, at det er ok ikke altid at være så frisk, men derimod at have brug for pauser, fordybelse og egenrum.

Særligt sensitive og indadvendte foretrækker typisk nærvær af høj kvalitet og i begrænsede tidsrum frem for socialt samvær og oplevelser i store mængder.

Læs mere om særligt sensitive mennesker her

The post I vores tid og kultur er de friske de rigtige appeared first on Ilse Sand.

En særligt sensitiv person er en, som har et særligt fintmærkende nervesystem. Ifølge den amerikanske psykolog og forsker Elaine Aron er det et karaktertræk, som næsten hver femte har

Der er mange fordele ved at eje dette karaktertræk. Man er typisk intuitiv og god til at indleve sig i andre mennesker. Under de rette omstændigheder formår man at etablere en kontakt, som er dyb og intens.

Men som særligt sensitiv kan man let komme til at føle sig forkert i en kultur, hvor egenskaber, som robusthed, grænseløs udadvendthed og tempo er i højsædet. Særligt sensitive er nemlig typisk langsomme, velovervejede og har brug for at trække sig tilbage og hvile sig oftere og i længere tid, end andre mennesker har.

Her i den mørkeste tid kan det være svært at holde energien oppe. For særligt sensitive, som i forvejen ofte mangler energi til alt det, de gerne vil, kan det være en tung tid. Og for den store del af de særligt sensitive, som har depressive tendenser, kan humørets barometer komme til at stå ret lavt.

Og forude venter julen med mange krav om socialt samvær. Mange særligt sensitive spekulerer meget over, hvilke julefrokoster, de skal gå til, hvor lang tid, de behøver være der osv.

Julen er hjerternes fest, men det har man mange steder glemt, og fejrer den i stedet, som om det var en fest for maverne. Vi bedøver så alle vore sanser i alt for meget mad, og ydmygheden overfor det lille barn, der blev født, som er et symbol på kærligheden, kan nogle steder være svær at få øje på.

Materialismen er i højsædet. Udvekslingen af julegaver er i de fleste familier højdepunktet juleaften. I den forbindelse opstår der rigtig mange stemninger – nogle bliver ovenud glade, andre bliver skuffede. For den særligt sensitive, som er meget påvirkelige af de andres humør, kan det være belastende – og han eller hun har ikke en chance for at forberede sig på de mange stemninger i forvejen, fordi det ligger i vores kultur, at gaverne skal være overraskelser.

De steder, hvor julen drukner i materialisme og stemningen er præget af ubalance lider de særligt sensitive sig igennem julen. Men der, hvor stemningen er præget af julens budskab, kan de til gengæld opleve en dyb følelse af lykke.

Julen er hjerternes fest. Vi fejrer Guds kærlighed. Fejrer fødslen af den dybeste glæde. Det er en tid, der er særlig velegnet til nærvær og god kontakt. Og her har særligt sensitive meget fine forudsætninger for at lykkes, hvis de er sammen med andre, som ønsker det samme. På den måde kan mennesker være lys for hinanden her i den mørke tid, mens vi venter på, at dagslyset igen får mere magt og kraft.

Læs mere om særligt sensitive mennesker her

The post Særligt sensitive mennesker glæder sig til solhverv appeared first on Ilse Sand.

 Læs bogens bagside, indholdsfortegnelse, forord og indledning her

The post Ny bog om kærlighed og selvbeskyttelse appeared first on Ilse Sand.

Hvis behandleren ikke kender til karaktertrækket, sker der nemlig ind imellem det, at han eller hun forsøger at hjælpe sin klient med at blive lige så hurtig og overfladisk som de fleste andre. Og den sensitive klient arbejder med så godt hun kan. Hun har typisk hele livet forsøgt at opføre sig som om, hun er mere robust, end tilfældet er og håbet, at det, hun finder forkert ved sig selv, kan forsvinde.

Men begge overser, at det ”forkerte” er et medfødt karaktertræk, som man ikke kan ændre og som lige såvel er en fordel som en ulempe. Og i stedet for at opgive projektet fortsætter mange Særligt sensitive mennesker med at gå i terapi i flere år, og får det nogle gange kun dårligere, fordi de påtager sig skylden for, at behandlingen ikke virker – og føler sig endnu mere uduelige eller forkerte.

Nogle terapeuter fortæller deres særligt sensitive klienter, at det er dårligt at tænke før man taler og det gælder om at lære at være mere umiddelbar, bekymre sig noget mindre og bare tale uden at tænke så meget over det. Men hvis den sensitive skal lære det, gør hun vold på sin egen natur, som netop er at være forberedt. For særligt sensitive er det er god strategi, at være omhyggelig med kommunikationen, da de typisk hader ufred og skænderier og derfor gerne vil udtrykke sig empatisk og med omsorg for den, der er lytter.

De bryder sig heller ikke om overfladiske samtaler, som netop ofte bliver resultatet, hvis man bare taler uden at tænke først, men blot følger sine indskydelser og lader samtalen være styret af tilfældige indfald, som den ene eller den anden lige får i øjeblikket. Hvis man gerne vil have en samtale med dybde og betydning, kræver det, at man disciplinerer sig lidt og holder forstyrrende indfald tilbage. Og det er lige præcist hvad særligt sensitive mennesker typisk er gode til.

Mange Særligt sensitive mennesker har hele livet fået at vide at de var alt for følsomme og følt sig så forkerte, at de har udviklet angst, depression eller andre problemer. I så fald er det en god idé at modtage terapi for de andre problemer, man har.

Men selve det særligt sensitive karaktertræk kræver ikke behandling. Det gælder tvært imod om at lære at acceptere og elske sig selv, som man er. At tage hensyn til sin følsomhed og give sig selv lov til at være langsom og dyb, selv om det ikke er særlig populært i vores tid.

Læs mere om særligt sensitive mennesker her

The post Særligt sensitive mennesker får nogle gange forkert behandling i psykoterapi appeared first on Ilse Sand.

Svenskerne har taget rigtig godt imod emnet og er så vilde med at skrive kommentarer på min svenske hjemmeside, at den har måttet udvides flere gange for at få plads til alle kommentarerne.

Prøv at kig ind på: http://www.sensitiv-hsp.se/hogkanslig-hsp/
Og se de svenske særligt sensitives udbrud af lettelse (nederst på siden), når de opdager at den “fejl” de troede, de havde, faktisk hedder noget, og at der er andre, der har den.

The post Svenskernes lettelse over at opdage det særligt sensitive karaktertræk appeared first on Ilse Sand.

Er du hel eller delvis selvstændigt erhvervsdrivende og særligt sensitiv og vil du gerne netværke eller have fælles arbejdsplads med andre særligt sensitive, som arbejder selvstændigt?

Du behøver ikke drive dit firma på bæredygtig vis, bare du har et ønske om at blive inspireret i den retning. Og ikke kun er interesseret i at tjene mange penge, men også gerne vil gøre det på etisk ansvarlig vis.

I første omgang bliver det et netværk, som mødes med mellemrum, for at inspirere hinanden og udveksle erfaringer.

Ud af dette netværk forestiller jeg mig, at der kan vokse små eller store grupper, som finder sammen i kontorfællesskaber.

En lille gruppe vil have mulighed for at leje sig ind i en afdeling i et eksisterende kontorfællesskab
En stor gruppe kan leje lokaler med egen økologisk kantine.

I et fællesskab for særligt sensitive skal der selvfølgelig også være fokus på  lydmiljø og f.eks. konsensus omkring, at telefonerne står på lydløs, og man taler dæmpet, eller går udenfor.

Jeg forestiller mig, at netværksmøderne skal finde sted i omegnen af Århus, men jeg formidler gerne kontakt mellem interesserede fra andre landsdele.

Hvis du gerne vil høre mere, send en mail til info@ilsesand.dk

Og hjælp gerne med at sprede budskabet

The post Netværk og måske kontorfællesskab – fokus på bæredygtighed og økologi appeared first on Ilse Sand.

Brug kommentarfeltet nedenfor og fortæl lidt om dig selv og hvad du søger.

Efterlad e-mail-adresse eller tlf.nr., så andre sensitive kan komme i kontakt med dig.

Hvis du ikke skriver din e-mail i selve din tekst, kommer den ikke med. Der er størst chance for respons, hvis du efterlader kontaktoplysninger.

Hvis du helst vil være anonym, kan du sende din e-mailadresse til mig og skrive, at de skal henvende sig på info@ilsesand.dk, så skal jeg nok formidle kontakten videre.

Hvis du vil svare på et indlæg, hvor der ikke er kontaktoplysninger, så skriv til info@ilsesand.dk så formidler jeg videre

Send en mail til info@ilsesand.dk, når du vil have dit indlæg slettet

God fornøjelse – Venlig Hilsen Ilse Sand

The post Særligt sensitive mennesker – find hinanden appeared first on Ilse Sand.

Når jeg holder foredrag om følelser, bruger jeg gerne nogle minutter på at tale om misundelse. Ofte får nogle af tilhørerne en aha-oplevelse her. De har nemlig lært, at den følelse er ond og forkert. Og når de hører, at der faktisk er noget godt ved den, får nogle – måske for første gang i deres liv – mod til at tale om en misundelse, som har pint dem i al hemmelighed.

Misundelse er en pine, som du ikke selv kan gøre for. Du har ikke selv valgt den. Hvis du kunne vælge, havde du nok valgt den fra. Grundsubstansen i misundelse er længsler, savn og ubrugte talenter. Du bliver misundelig på den, der gør eller har det, du selv længes efter.

Nogle mennesker, som opsøger psykoterapi, sidder fast i en grå tristhed, hvor de ikke kan mærke deres egne ønsker. Og når jeg spørger: »Hvad har du lyst til?« kommer der ikke noget svar. De ved det ikke. Så spørger jeg typisk: »Hvornår mærker du misundelse?« Og her finder vi indimellem en nøgle til alle de fortrængte ønsker og længsler.

Min egen beslutning om at nedsætte mig som psykoterapeut begyndte med en misundelse. En veninde havde en terapipraksis, og når hun fortalte om sit arbejde, gjorde det næsten ondt at høre om det. I lang tid led jeg under denne misundelse og var flov over, at jeg ikke bare kunne dele hendes glæde. Forløsningen kom, da jeg tog min misundelse alvorligt og sagde mit faste job op for at prøve kræfter med det hverv, som havde så stor tiltrækning på mig.

Misundelsen indeholder vigtige budskaber Psykoterapeut MPF, cand. theol. Bent Falk kalder misundelsen for en minesøger, som viser vej til længsler og ubrugte talenter. Inde i misundelsen bor et savn og sandsynligvis et ubrugt talent. Hvis du kommer til at mærke savnet i dets fulde omfang og helt konkret tør mærke, hvad det er, du længes efter, er der oftest en vej frem.

En klient led af misundelse mod en rig fætter. Og som han sagde: »Jeg kan jo ikke bare gå efter at blive lige så rig. Det ligger ikke inden for mine muligheder.« Men nogle gange åbner der sig en ny vej, når man går et lag dybere ned. For hvad er det ved rigdom, som er så fedt?

For Jens viste det sig at være to ting. Den ene var friheden i ikke at behøve at arbejde så meget. Den anden havde med selvbilledet at gøre. Han havde lyst til at blive set på som en heldig mand.

Friheden fandt han ud af at skaffe sig ved at flytte til en billigere lejlighed og nedsætte sit forbrug på nogle områder, som alligevel ikke var så vigtige for ham. Det lykkedes ham at få lavet en aftale med sin arbejdsgiver om ekstra selvbetalt ferie og fridage. Og han viste sig virkelig at have talent for at nyde den erhvervede frihed.

Da vi undersøgte hans trang til at blive oplevet som en heldig mand, viste det sig, at der lå et traume bag. Han havde engang været den allermest uheldige i klassen, idet han var blevet mobbet gennem flere år. Da hans forældre endelig opdagede det, flyttede de ham til en anden skole. Siden talte han helst ikke om mobbe-episoderne, tænkte helst ikke på dem – forsøgte at glemme dem og leve, som om de aldrig var sket. Men hver gang han oplevede sig uheldig, som når han sad ved siden af sin rige fætter, sneg stemningen af magtesløshed, ensomhed og udstødelse fra skolegården sig ind på ham.

Da han havde fået gennembearbejdet traumet, havde han ikke længere behov for at opleve sig som mere heldig end andre. Han kunne pludselig se, hvilken afstand det også giver. Nu havde han fået lyst til bare at være helt almindelig, møde andre mennesker i øjenhøjde og nyde den gode kontakt, det giver.

Ovenstående er fra min nyeste bog: ”Find nye veje i følelsernes labyrint.” Udover at vise vejen til, hvordan man kan bruge sin misundelse konstruktivt, opfordres der i bogen til, at man får talt om misundelsen, så den ikke får lov til at ødelægge venskaber.

The post Misundelse kan være en ven appeared first on Ilse Sand.

Nogle mennesker kommer gang på gang til at overbelaste sig selv med negative tanker, som kører i ring uden at komme frem til et konstruktivt resultat. Det kan være yderst pinefuldt og forbundet med megen angst og uro.

Tankerne er udtryk for en form for vrede, som er rettet mod selvet. Mennesker med den tilbøjelighed har ofte fået at vide, at de skal lade være med at bebrejde sig selv. Men denne opfordring giver ofte anledning til endnu mere skyld, fordi vedkommende ikke er i stand til at følge det velmente råd.

Nogle gange kan enkle kognitive teknikker hjælpe til at ændre et belastende tankemønster. Andre gange virker disse teknikker ikke i tilstrækkelig grad. Måske fordi der er en dybereliggende årsag til dette tankemylder.

For at komme ud af den onde cirkel er det i så fald nødvendigt at gå mere grundigt til værks og interessere sig for, hvad der ligger nedenunder tanker, som kredser og ærgrelse, fortrydelse, skyld og selvbebrejdelser.

Disse tanker kan nemlig forstås som et forsvar mod at mærke sig selv her og nu. Tanker om ærgrelse og fortrydelse kan nemlig være en måde, at beskæftige sig med fortiden på, som er følelsesladet og intens. Og i denne optagethed af fortiden kan man undgå at mærke sig selv her og nu.

Vrede er i det hele taget ofte et værn mod at mærke egen sårbarhed i nuet. Enten vreden nu er rettet mod andre eller mod en selv. En stærk vrede har en samlende virkning på psyken. Et vredladent menneske er en person, som er rigtig meget på herrens mark, fordi han eller hun har svært ved at være til stede i sig selv her og nu. Måske bebrejder han andre – måske retter han vreden mod sig selv.

Hvis du har svært ved at rumme dig selv i nuet er vrede tanker, som forholder sig til fortiden et effektivt værn mod det. Måske tjener dine negative tanker et sådant formål – måske uden du selv er klar over det – i så fald er tankerne ikke så lette at slippe af med.

Vejen frem er at blive bedre til at rumme sig selv i nuet. Måske har du erindringer eller temaer i livet, som du undgår at tænke på. Ved at invitere netop dette materiale frem i lyset, kan du øve dig i at rumme de følelser, som er knyttet til det.

For de flestes vedkommende vil det være en god idé, at skaffe sig en (evt. professionel) følgesvend i denne proces. Det er lettere at rumme vanskelige følelser, når vi deler dem med nogen. Efterhånden som du bliver bedre tilpas med at mærke hele dig, bliver det lettere at slippe et negativt tankemønster.

The post Ærgrelse, fortrydelse, skyld og selvbebrejdelser appeared first on Ilse Sand.